Hver tirsdag i sommerhalvåret kører vi ud i vores kolonihavehus i Bjergbyparken. Her er der mulighed for at sidde og nyde solen, ordne have, spille et spil eller have en hyggelig samtale. I kolonihavehuset får vi formiddagskaffe/-te med lidt spiseligt til og senere frokost.
Der er egenbetaling for at deltage i turene til kolonihavehuset. Der er mulighed for at købe klippekort.
Hver onsdag formiddag året rundt kører vi en tur ud i det blå. I sommerhalvåret har vi mad med, som vi gerne spiser udenfor, når vejret tillader det.
Vi sætter pris på, at borgerne kommer med ønsker om, hvor vi skal køre hen, og hvad vi skal se.
Der er mindst én medarbejder fra Terneparken med og vores frivillige Jørn, som er vores dygtige chauffør.
Der er egenbetaling for at deltage i onsdagskøreturen.
I april 2016 så mandegruppen for første gang dagens lys. Gruppen samles hver torsdag formiddag.
Deltagerne bestemmer selv, hvad der skal købes ind, og de laver selv maden (med hjælp fra personalet).
Der er en rigtig god stemning, og det er ikke altid for sarte sjæle.
Alle hverdage undtagen tirsdag kan borgerne komme ud at gå en tur - kort eller lang - uanset vejr og vind.
Terneparken har en elcykel med plads til to. Hvis du skulle have lyst til en tur, så sig endelig til.
Hver tirsdag og onsdag eftermiddag har Terneparken en bus til rådighed. Med den kan vi f.eks. tage til kaffebord på Borupvænget eller andre steder, hvor der sker noget interessant.
De enkelte enheder kan også selv benytte bussen med eller uden den frivillige chauffør.
Der er egenbetaling for at deltage i nogle af eftermiddagsaktiviteterne.