
Pårørenderåd
Du kan få indflydelse på hverdagen på Terneparken som medlem af pårørenderådet.
De pårørende har en betydningsfuld rolle for de fleste beboere, idet de er med til at forme beboerens liv og de er samtidig en del af beboerens historie.
De pårørende besidder i mange tilfælde en helt særlig viden om beboerens forhold, og det er vigtigt, at denne viden, erfaring og ressourcer bringes i spil, så den kan bidrage til beboerens trivsel og mulighed for i større omfang at mestre eget liv.
For de pårørende kan det være en stor omvæltning, når et familiemedlem eller en nær ven rammes af en svær livsudfordring. Det er derfor vigtigt at de pårørende oplever at blive mødt med den vejledning og støtte, som de har brug for, så de ikke ender med at udtrættes eller selv blive syge af at være i hjælperrollen.
Det er muligt at der afholdes møder med demensfaglig medarbejder, ledelse og kontaktpersoner mhp. undervisning i specifikke demensformer som er i direkte relation til de pårørendes situation.
Pårørende er velkomne på alle tider af døgnet og der er mulighed for at holde mindre familie-sammenkomster i vores cafe-område.
Vi inviterer til indflytningssamtale hurtigst muligt efter indflytning og starter op med at lave aftaler og få flest mulige informationer.
Derudover inviteres pårørende til den årlige gennemgang med egen læge.
Den løbende dialog sker efter behov. Vi opfordrer til, at pårørende kontakter os, hvis der er noget de bliver utrygge ved eller kede af, men også at de husker at sige, når vi gør noget godt.
Vi opfordrer pårørende til at bidrage med de praktiske ting såvel som gåture og andre ting, som de ved, har betydning for deres mor/far/ægtefælle. Ligesom vi afholder arrangementer, hvor de pårørende giver en hånd med.
Ledelsen holder Pårørendeaftener 4 gange om året, som gør det ud for et Pårørende Råd
Der er 4 temaer: kost, aktivitet, pleje/omsorg, drøftelse af tilsynsrapport.
Vi følger i øvrigt Randers Kommunes Instruks for pårørendesamarbejde.