Mad og café i Terneparken

Læs om caféen i Terneparken, som er åben for alle pensionister og efterlønsmodtagere i lokalområdet, og dine muligheder for forplejning som beboer i Terneparken.

Beboere, deres pårørende og pensionister og efterlønsmodtagere i lokalområdet er velkomne til at spise og deltage i hyggeligt samvær i Terneparkens café - Café Ternen.

Caféen tilbyder god og traditionel mad og et bredt udvalg af velsmagende retter. Udover lune retter kan du bl.a. købe smørrebrød, sandwich og forskellige slags boller med pålæg.

Det er ikke nødvendigt at forudbestille maden. Du møder blot op og vælger, hvad du har lyst til.

Du kan få udleveret menuplaner, som gælder for en måned ad gangen, i caféen.

Som beboer i Terneparken, må du gerne tage gæster med i caféen. Du skal dog bestille plads og mad til dem senest mandag i ugen før arrangementet

Caféen er åben alle dage fra kl. 08.00-13.00.

Forplejning til beboere

Hvis du bor i Terneparken, kan du købe fuld forplejning. I fuld forplejning indgår hovedmåltider og mellemmåltider inkl. drikkevarer, dog uden kapsel- og propvarer.

Prisen for fuld forplejning er 3.940 kr. om måneden. Beløbet trækkes via din pension. Hvis du er væk ved mere end tre på hinanden følgende måltider, får du refunderet det beløb, som døgnprisen udgør.

Du kan få specialkost og diætmad, hvis du f.eks. er småtspisende, døjer med undervægt/overvægt, ønsker livsstilsændringer, har diabetes eller har allergi.

Du bestemmer selv, om du helst vil spise dine måltider alene i din egen bolig eller sammen med andre beboere i caféen eller fællesrummene i de enkelte bo-enheder. Du kan også veksle mellem at spise for dig selv og sammen med andre, hvis du har lyst til det.

Du kan også vælge selv at lave mad, købe mad i caféen eller få leveret mad fra Madservice Kronjylland.

Hvis du skal have leveret mad fra Madservice Kronjylland, skal du dog først visiteres til dette. Kontakt Visitationsenheden på tlf. 8915 2550 for at blive visiteret til madservice.

Du kan kontakte Café Ternen på telefon: 89152463