
Faciliteter på Terneparken
Terneparken ligger i Asferg i flotte, landlige omgivelser med grønne områder. Både faciliteter indbyder til socialt samvær.
Terneparken har mange dejlige fællesrum. På vores lange gange har vi små hyggelige kroge, hvor du kan få en lille sludder med din nabo.
Vi har en stor og lys café, Café Ternen, som tilbyder et bredt udvalg af velsmagende retter. Du er velkommen til at invitere dine pårørende til at spise med i caféen.
I forbindelse med caféen er der et aktivitetsrum. Der er træningsmaskiner, bordtennis, spil, musikanlæg, materialer til hobby aktivitet og en hyggekrog med sofa og sofabord. Det hele kan benyttes frit.
Vores café og aktivitetsrum kan åbnes til ét stort rum, hvor der nemt kan sidde 100 personer og spise. Vi afholder arrangementer løbende. Arrangementerne planlægges ud fra beboernes ønsker, behov og årstiden.
Caféen og aktivitetsrummet kan lånes til at fejre mærkedage i. Husk dog at bestille lokalet i god tid. Café Ternen leverer gerne maden mod forudbestilling. Vi har også et klaver, som kan benyttes, hvis du eller dine gæster har lyst til give et nummer.
På Terneparken er der også hyggelige udeområder. Vi har en skøn atriumgård med en lille sansehave og lækre solkroge. Gården er flisebelagt, så du også kan komme rundt, selv om du er i kørestol eller bruger rollator. Vi har også træningsredskaber i vores udeområde.
Terneparken har en bus vi råder over hver 3. uge og ellers efter aftale med det andet center der bruger bussen.