
For pårørende
Læs om vores forventninger til pårørende, kontakt mellem pårørende og personale, og hvordan du kan følge med i vores aktiviteter.
Forventninger til pårørende
Inden indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren med:
- at få underskrevet og sendt lejekontrakten.
- at søge om boligstøtte og evt. indskudslån.
- at betale indskud og den første måneds husleje.
- at bestille en flyttebil eller lignende.
- at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer.
- at melde flytning.
Under indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren på plads i boligen, herunder:
- sætter møbler på plads.
- hænger billeder, gardiner og lamper op.
- lægger personlige ejendele på plads.
- hjælper med at indrette boligen.
Efter indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper med praktiske opgaver, f.eks.:
- indkøb.
- at administrere beboerens økonomi.
- at følge beboeren til læge, undersøgelser på sygehuset, tandlæge og lignende.
Kontakt til personalet
Beboeren har en primær kontaktperson og en forløbsansvarlig. Hvis hverken kontaktpersonen eller den forløbsansvarlige er på arbejde, kan du i stedet henvende dig til andet personale i afdelingen eller ringe til Terneparkens hovednummer.
Følg med i aktiviteterne på centret
Vi sender jævnligt en nyhedsmail. Du bliver tilmeldt nyhedsmailen ved at tage kontakt til centerleder. Derudover kan du også følge med i vores aktiviteter via opslag på Terneparken.
Bruger-/pårørenderåd
Vi har et bruger-/pårørenderåd, som er med til at drøfte tiltag med betydning for beboernes hverdag.
Læs om rådets opgaver, og hvordan du kan stille op til rådet.